Besøg

WERKmarked er et nyt designmarked i Svendborg, hvor vi vil præsentere det fynske publikum for nogle af Danmarks dygtigste etablerede og upcoming designere og kunsthåndværkere.

WERKmarked byder på et bredt udvalg af dansk design i høj kvalitet - blandt andet keramik, smykker, billedkunst og tekstil. Du kan få en snak med skaberen bag, finde inspiration og gøre et spændende køb.

Der kan købes kaffe og kage i hallen.

WERKmarked løber af stablen lørdag d. 4. maj 2024 kl. 11-17 i Rundbuehallen på Frederiksøen.

Entre: 40kr. Børn under 12 år gratis i følge med voksen.

Frederiksøen er det naturlige samlingspunkt på havnen i Svendborg. Her mødes maritime erhverv med kulturliv, værksteder, fiskerestaurant, ølbar og Kammerateriet, der i sommerhalvåret har strandbar med udeservering. Og her ligger Rundbuehallen; den gamle værftshal der danner den rustikke ramme om WERKdesigmarked.